Hvis du skulle være i tvivl!

Wolt er en platformsvirksomhed, men for mange er platformsøkonomien stadig ny i Danmark. Derfor bliver vi ofte mødt med spørgsmål som, hvem kører på platformen? Hvilke forhold har kurérpartnerne? Hvad tjener de? Er de forsikret? Er de tilfredse med at køre med appen i lommen? Og ikke mindst, hvad gør vi for, at skatten indberettes korrekt? Det, og meget mere, forsøger vi at svare på her på siden.

Hvad er Wolt i Danmark?

Siden 2017 har Wolt arbejdet for at gøre det let for danskerne at få leveret alt fra burgere og blomster til bordtennisbolde og bidelegetøj til hunden på under 30 minutter.

Wolt er en platform, der bygger bro mellem virksomheder, kurérpartnere og forbrugere. I dag leverer mere end 7.000 kurérpartnere millioner af ordrer til danskerne fra over 4.000 restauranter og 1.000 detail- og dagligvarebutikker i mere end 50 danske byer. Wolt blev lanceret sommeren 2014 i Helsinki, Finland. Siden da har vi udvidet til 23 lande og hundrevis af byer. Det danske kontor i København har over 400 ansatte.

Hvad vil det sige at være kurérpartner?

Vi tilbyder en ny og fleksibel måde at tjene penge på, hvor du selv bestemmer, hvor, hvornår og hvor meget du vil køre.
Som Wolt-kurérpartner kan du tjene penge ved at levere ordrer til lokale kunder.
Det er nemt at starte din rejse som kurérpartner og øge din indtjening gennem hver levering med Wolt.
Du kan tilpasse dine timer til dit eget liv – om du ønsker at arbejde, studere eller slappe mere af. Det er nemt at komme i gang og det kræver ingen planlægning på forhånd.

Er Wolts kurérpartnere tilfredse?

Hos Wolt lever vi højt på at holde kurérpartnerne tilfredse. Derfor spørger vi løbende om feedback på flere måder.

Senest har Voxmeter i en uafhængig undersøgelse på vegne af Wolt spurgt til, hvor tilfredse, kurérpartnerne er med deres partnerskab med Wolt. Hele 89% af kurérpartnerne (i alt 1.346 personer ud af de godt 1.500, der deltog i undersøgelsen) gav udtryk for, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med partnerskabet hos Wolt. Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, skriv gerne til presse.dk@wolt.dk.

Du kan også læse den paneuropæiske undersøgelse fra Copenhagen Economics af hele 16.000 kurérpartnere.

Sådan hænger Wolt sammen

Wolt er en platform, der tilbyder en ny måde at tjene penge på. En kurérpartner leverer alt fra takeaway og dagligvarer til blomster og sneakers – enten på cykel, scooter eller bil – direkte til danskernes hoveddør.
Med Wolt Partner-appen i lommen får man fuld fleksibilitet til at tjene lidt ekstra og maksimal frihed til selv at styre, hvor meget og hvornår man leverer.
Som kunde kan du bestille varerne i den blå Wolt-app eller på Wolts website.

Hvordan ser den typiske kurérpartner ud?

  • 26 år
  • Oftest studerende
  • Cirka 70 % benytter det som supplerende indtægt
  • Kører 15 timer pr. uge
  • Benytter sig af cykel (cirka 70 %)
  • Har tjent +160-200 kr i timen i de første tre måneder af 2021
  • Kommer fra DK (45 %), EU (35 %) eller resten af verden (20 %)
  • Er tilfreds eller meget tilfreds med at køre for Wolt

Har du nogen spørgsmål?

Så tjek vores Spørgsmål & Svar-side, hvor du kan finde svar på det meste.